E-bog - Glad Morgenmad - Køb her
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-bog Glad Morgenmad
  • Mine chokoladeanbefalinger

Rabarber crumble med syltet ingefær

3. juni 2012 af Anne au Chocolat 27 kommentarer


De forrige to rabarbersæsoner har jeg puttet disse skønne syrlige lyserøde stængler i to forskellige kager med sprød crumble på toppen – altså en 2010 rabarberkage og en 2011 rabarberkage. Men jeg har vist aldrig delt en opskrift på en rabarbercrumble i ren form her på bloggen. Det laver jeg om på nu : )

Jeg elsker rabarbernes frække syrlighed og gør altid meget ud af at bevare rabarbernes friske smag ved at holde lidt igen med sukkeret. Jeg har også været mådeholden denne gang. Dog har jeg samtidigt tilført en anden slags sødme til crumblen i form af syltet ingefær. Ingefærens skønne varme passer perfekt til vanillesøde rabarber. Har I smagt kombinationen før ? Jeg er vild med den!

Rabarbercrumble til 4-6 personer

500 g rabarber, skåret i stykker af ca. 5 mm tykkelse
100 g sukker
80 g syltet ingefær, hakket i små stykker
1/2 vanillestang, korn af

Bland rabarberne med sukker, syltet ingefær samt vanillekorn og fordel blandingen i et ildfast fad eller små individuelle ramekinere.

75 g mel
75 g havregryn
150 g sukker
150 g smør
50 g mandler, hakket

Bland mel og sukker sammen og smuldr smør i, indtil det ligner parmesan. Tilsæt til sidst havregryn og mandler og drys crumbledejen over rabarberne.

Bag crumblen i ovnen ved 190 grader til gylden i ca. 20-25 minutter. Server den lun med letpisket flødeskum, fuldfed creme fraiche eller skyr til.

Skrevet i: Desserter Tags: creme fraiche, danske rabarber, flødeskum, rabarber, rabarber crumble, rabarbercrumble, rabarberkage, skyr, syltet ingefær, vanille, vanillestang, vinrabarber

Previous Post: « Mød mig hos Valrhona i Magasin i dag :-)
Next Post: Små chokoladeballader med Caramélia »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Monsterscirucs skriver

    3. juni 2012 kl. 09:40

    Hvor lyder den lækker, dejligt med så mange fantastiske muligheder med rabarber crumble! Uhm lækker touch med den syltede ingefær, har du selv været igang med at fremelske den? Ha en rigtig dejlig søndag og tak for rabarber sonaten 🙂

  2. Laura skriver

    3. juni 2012 kl. 13:55

    Den ser intet mindre end fantastisk ud søde Anne! Jeg elsker rabarber crumble, men får det desværre for lidt 🙂

  3. Anni skriver

    3. juni 2012 kl. 15:16

    Det lyder som en virkeligt lækker og mindre oplagt, men derfor dejligt overraskende kombination. Min bedstemor har snart fødselsdag og har et ualmindeligt svagt punkt for ingefær, så det bliver denne kage jeg bager til hende i år!

    Men lige én ting: Sylter du selv ingefæren?

  4. foodfanatic skriver

    3. juni 2012 kl. 18:10

    Søde Anne
    Hvor ser den skøn ud. Skal vist også snart sætte en omgang crumble på dessertmenuen herhjemme.
    Kram Nadia

  5. Benedikte Capion skriver

    4. juni 2012 kl. 07:54

    Ej, den kombi har jeg ikke smagt før… Men den lyder godt nok lækker! Det må prøves 🙂

  6. merete juul skriver

    4. juni 2012 kl. 08:17

    Ja, her i sæsonen tilbereder jeg rabarber til kompot med syltet ingefær hele tiden. Det smager så godt. Også i kombination med banan. 1 del banan til 2 dele rabarber.

  7. Elisabeth Heimdal skriver

    4. juni 2012 kl. 18:10

    Det ser virkelig lækkert ud, Anne! Jeg vil prøve din opskrift når jeg om lidt er på dansk jord igen. Sidste år lavet jeg rabarber crumble med malet ingefær, og det smagte godt, men det bliver nok endnu bedre med ‘ægte’ vare. Lige som de andre som har skrevet her lurer jeg på om du har syltet den selv, eller købt den, og hvor den evt. kan købes?

  8. marie skriver

    4. juni 2012 kl. 20:56

    Mums det ser godt ud. Rabarber er nok min absolutte yndlings sommeringrediens, sød og syrlig og fantastisk både i det salte og søde køkken!

  9. Vibeke Lentz skriver

    5. juni 2012 kl. 10:28

    Det lyder også virkelig lækkert med syltet ingefær i, det må prøves næste gang den står på crumble.

  10. Anne au Chocolat skriver

    5. juni 2012 kl. 11:05

    Kære Monsterscirkus

    Jeg har lyst til at lave rabarbercrumble igen i dag 🙂

    Ha’ en dejlig fridag!

    Kh Anne

  11. Anne au Chocolat skriver

    5. juni 2012 kl. 11:06

    Kære Laura

    Rabarbercrumble er også noget af det mest yummy ved denne årstid! 🙂

    Kh Anne

  12. Anne au Chocolat skriver

    5. juni 2012 kl. 11:07

    Kære Benedikte
    Rigtig god idé synes jeg, at du prøver det 🙂

    Kh Anne

  13. Anne au Chocolat skriver

    5. juni 2012 kl. 11:07

    Kære Anni

    Det lyder bare skønt!

    Kh Anne

  14. Anne au Chocolat skriver

    5. juni 2012 kl. 11:08

    Søde Nadia

    Af hjertet tak! 🙂 Glæder mig til at se dig igen snart!

    Kram

  15. Anne au Chocolat skriver

    5. juni 2012 kl. 11:08

    Kære Merete

    Det lyder spændende med banan. Det må prøves!

    Kh Anne

  16. Anne au Chocolat skriver

    5. juni 2012 kl. 11:09

    Kære Elisabeth

    Det lyder godt! Nej, jeg har ikke selv syltet den, men købt den i SuperBrugsen 🙂

    Kh Anne

  17. Anne au Chocolat skriver

    5. juni 2012 kl. 11:10

    Kære Marie

    Vi er helt enige 🙂

    Kh Anne

  18. Anne au Chocolat skriver

    5. juni 2012 kl. 11:10

    Kære Vibeke

    Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes 😉

    Kh Anne

  19. Tante Sød skriver

    6. juni 2012 kl. 00:10

    Uha, jeg har rabarber i fryseren og syltet ingefær i køleskabet …. det kalder på mig!

  20. Anne au Chocolat skriver

    6. juni 2012 kl. 08:30

    Kære Tante Sød

    Ja, det gør den vist 🙂

    Kh Anne

  21. Mette Gotfredseb skriver

    6. juni 2012 kl. 17:25

    Kære Anne
    Eeelsker også rabarber og ingefær og når jeg laver crumle så tilsætter jeg ofte lidt hakket hvid chokolade til dejen…Det er næsten som at komme i himmelen :o)

  22. Anne au Chocolat skriver

    7. juni 2012 kl. 15:20

    Kære Mette
    Ja, hvid chokolade i bagt form sammen rabarber er en lille bid af himlen 🙂

    Kh Anne

  23. Pernille skriver

    10. juni 2012 kl. 18:59

    Havde 10 piger på besøg i weekenden og servede din rabarber crumble! Skal love for at den var et hit, så tak for opskriften..
    // http://www.bedreform.blogspot.com //

  24. Anne au Chocolat skriver

    11. juni 2012 kl. 17:14

    Kære Pernille
    Det glæder mig at høre 🙂
    Kh Anne

Trackbacks

  1. Rabarberkompot med Annes Havregrynscrumble « CPHFOODIE siger:
    25. juni 2012 kl. 18:56

    […] Det gør den bestemt ikke dårligere, og hvis du serverer den med en havregrynscrumle inspireret af Annes opskrift og måske en klat is, flødeskum eller creme fraiche på toppen så bliver du helt sikkert et hit […]

  2. Rabarber crumble | Bedre Form siger:
    27. juni 2012 kl. 18:38

    […] desuden indeholder et væld af lækkerier, så pas hvis I bevæger jer derind Hvis I trykker lige her, så kommer I direkte til opskriften. Jeg har allerede bagt tærten to gange i løbet af juni […]

  3. Rabarberkompot med vanille og syltet ingefær - Anne au Chocolat siger:
    18. maj 2017 kl. 12:55

    […] for sol, sommer og syrligt søde rabarber! Sidste sommer bød jeg blandt andet på denne rabarbercrumble med syltet ingefær og fortalte, hvor vild jeg var med kombinationen af vanilleprikkede rabarber og den syltede […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

De fem nyeste indlæg vises i slideren øverst her på forsiden.

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på den gode smag, de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner. Jeg lever efter devisen: søde sager er sunde for sjælen.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bog – Glad Morgenmad – Køb her

E-book – Good Mornings – Buy here

lykken-er-is

Search

Følg mig på Instagram

Mandagsnack 🫶🏻 Weekenden har budt på dejlig Mandagsnack 🫶🏻 Weekenden har budt på dejligt STORE mængder af kage, is og sød gærdej, så jeg måtte lige rette lidt op i dag. Selvom jeg allerhelst spiser kage hver dag, bad min krop om en lidt sundere eftermiddagstallerken denne mandag for balancens skyld.
+ ☕️, fordi 💆🏼‍♀️. Og lidt 🌺 til feed’et 🤗.
Endnu en klassiker herhjemme 🍨🍯. Vaniljeis m Endnu en klassiker herhjemme 🍨🍯. Vaniljeis med saltkaramel 🫶🏻
Find opskriften på bloggen 🌞
Synet af havens hindbærbuske får mig til at se f Synet af havens hindbærbuske får mig til at se frem til hindbærsorbet 🍧💕 Jeg skal vente en rum tid endnu, men denne sorbet kan heldigvis også sagtens laves med frosne bær.
Sorbeten her er så lækker og byder på en fabelagtig intens og ren hindbærsmag, den smukkeste naturlige pangfarve og en cremet konsistens uden sidestykke 🫶🏻
Saftige marcipankager krydret med kardemomme og to Saftige marcipankager krydret med kardemomme og toppet med kaffeglasur 🧁☕️
Foreningen af kardemomme
og kaffe smager eventyrligt godt 🫶🏻Her kommer opskriften, som giver 6 kager:Marcipan kardemommekager:
100 g smør, blødt
100 g marcipan
100 g sukker
2 æg, stuetempereret
50 g hvedemel
0,75 tsk. stødt kardemommeKaffeglasur:
80 g flormelis
En smule stærkt brygget kaffe
Evt. lidt friskmalet kaffe til pyntForvarm ovnen til 175 grader varmluft. Pisk smør, marcipan og sukker godt sammen i en skål. Pisk æggene i et ad gangen. Vend derefter mel og kardemomme i. Fordel dejen i 6 små forme (mine forme er i silikone – men ellers skal de smøres) og bag i ca. 25 minutter. Kontroller om de er færdigbagt med en kødnål. Køl helt af.

Rør glasuren sammen af flormelis og kaffe og fordel på kagerne. Drys evt. med lidt friskmalet kaffe.
Følg mig på Instagram

Bliv fan på Facebook

Følg med på Bloglovin’

bloglovin

Copyright © 2022 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap